Lærer efter 21 år: Regeringen har fremført sin plan for folkeskolen, men noget mangler Der skal ikke nødvendigvis strikkes og hamres i en mere praktisk skole - i stedet kan fortællingens kraft styrke eleverne, mener Pia Sigmund. Pia Sigmund
Lærerens fortælling Det er overskriften på en meget interessant og relevant artikel om historiefortælling i skolen i tidsskriftet Kvan nr. 118 fra 2020. Artiklen giver helt konkrete eksempler på, hvordan du som lærer kan få gavn og glæde af at fortælle historier for dine elever. Artiklen er skrevet af en meget erfaren fortællende lærer, Niels Chr. Sauer og en yngre lærer, Julie Lindenskov Højfeldt, som helt konkret og overbevisende skriver, hvordan mundtlig fortælling kan tryllebinde eleverne også i nutidens skoleklasser.
Mundtlig historiefortælling i online undervisning Du har chancen for at springe ud eller udvikle dig som mundtlig historiefortæller, når du har dine elever med på deres hjemmeskærme.
Kroppen kan fortælle historier Tak til de gæve folk i Aarhus som sætter ny fokus på kroppen i forhold til læring. De tager eleverne med i dansesalen og inddrager kroppen i visualiseringen af en læst roman. Eleverne genfortæller centrale temaer i romanen kropsligt og får værdifulde erfaringer til deres egne personlige fortællinger.
Eventyrværksted - Lær at fortælle kreativt for børn En inspirationsbog, som kan bidrage til fortælleglæde og engagement i undervisning og samvær i indskolingen.
En videofortælling til farmor Så enkelt er det at dele videofortælling med elevernes bedsteforældre eller oldeforældre
Krisetid er fortælletid Historien rummer mange eksempler på, at store samfundskriser kalder på aktiviteter, som fremmer fællesskab og nærvær mellem mennesker i form af historiefortælling, fællessang, højtlæsning, naturvandring og samtale. Mange lærere og pædagoger har ideer og gode erfaringer med denne type aktiviteter, hvor vi dyrker nærvær og samvær mellem børn og voksne. Efter min opfattelse, har de derfor et særligt ansvar for at inspirere forældre og bedsteforældre til at dyrke den slags aktiviteter i familierne. Det gælder i særlig grad i disse krisetider, hvor mange børn er ramt af den samme angst og usikkerhed som deres forældre.
Krisetid er også fortælletid Historien rummer mange eksempler på, at store samfundskriser kalder på aktiviteter, som fremmer fællesskab og nærvær mellem mennesker i form af historiefortælling, fællessang, højtlæsning, naturoplevelser og samtale. Mange lærere og pædagoger har ideer og gode erfaringer med, hvordan man kan dyrke netop disse former for samvær og nærvær mellem børn og voksne. Det er efter min opfattelse vigtigt, at vi forsøger at dele disse ideer og erfaringer med vore børns forældre og bedsteforældre. Mange, særligt de unge familier, har i glæde over nutidens medie muligheder og udfordringer næsten "glemt" betydningen af, netop den slags fælles aktiviteter.
Ideer til historiefortælling med hjemsendte børn og deres forældre Fortælling kræver tid og overskud – Det har rigtig mange mennesker i alle aldersgruppe rigeligt af de næste 14 dage. Historiefortælling og højtlæsning skaber nærvær og samvær på tværs af generationer. Udnyt hjemsendelsen til mere samvær i familien. Sluk skærmene og fortæl historier med hinanden.
Ideer til historiefortælling med hjemsendte børn og deres forældre Fortælling kræver tid og overskud – Det har rigtig mange mennesker i alle aldersgrupper rigeligt af de næste 14 dage. Historiefortælling og højtlæsning skaber nærvær og samvær på tværs af generationer. Udnyt hjemsendelsen til mere samvær i familien. Sluk skærmene og fortæl historier med hinanden.
Personlige historier er brugbare samtalestartere Vi anvender alle sammen personlige historier, når vi gerne vil starte en samtale med familien eller med vore elever eller kollegaer på skolen. Kun de færreste er imidlertid bevidste om, at de rent faktisk fortæller historier, når de gerne vil i dialog eller samtale med andre mennesker. Men kun de, som er bevidste om, at de ofte anvender personlige historier, bliver i stand til at udvikle og forbedre dem. Og har man først et større udvalg af brugbare personlige historier, som kan skabe engagement og samtaler i ens fag eller i det sociale samvær med eleverne, så bliver det meget lettere at skabe nye.
Historiefortælling er en nyttig samtalestarter. Vi anvender alle sammen personlige historier, når vi gerne vil starte en samtale med familien eller med vore elever eller kollegaer på skolen. Kun de færreste er imidlertid bevidste om det. Det er ærgerligt for det betyder, at alt for mange lærere ikke får udnyttet muligheden af at arbejde målbevidst på at udnytte dette potentiale og for at blive rigtig god til at fortælle personlige historier.
Min yndlingslærer De fleste husker uden besvær deres barndoms og ungdoms yndlingslærer (e). Men hvor meget husker du ud over navnet og nogle enkelte episoder? Det er muligt at komme til at huske meget mere, hvis man undersøger og bearbejder sine egne erindringer. Samtidig kan man finde værdifuldt råstof til at forfatte sine egne personlige fortællinger om sin barndoms/ungdoms yndlingslærer. Det er oplæg til en hyggelig leg med venner og kollegaer, til et personligt studie - og udviklingsarbejde eller til et brugbart oplæg til samtale og dialog med dine elever eller studerende. Vil I høre en historie om min barndoms eller ungdoms yndlingslærer?
Fortælletime Kan og skal nutidens lærere drømme om eller håbe på at sætte spor i deres elevers erindringer, som varer hele livet? Når mange ældre mennesker fortæller om deres barndom og skoletid, fortæller de om barske og autoritære forhold, men ofte fortæller de også om særligt betydningsfulde lærere, som fortalte historier og læste højt. De fortæller om timer, hvor de glemte både tid og sted. Ofte kan de samme ældre med en bemærkelsesværdig detaljerigdom genfortælle de historier, som deres lærere fortalte. Vi skal ikke tilbage til den gamle skoles læringsmetoder, disciplin eller børnesyn, men derfor kan vi godt lære af fortidens fortjenester. Den mundtlige historiefortælling og højtlæsningen er nogle af dem. Følg denne blok og få ideer til, hvordan det kan komme til at fylde mere i din undervisning.
Den gang faget Natur og Teknologi også var et fortællefag Jeg fik et dejligt minde, da jeg læste kronikken ”Eleverne har brug for mere leg og æstetiske oplevelser i naturfagene” i Folkeskolen nr. 20/2019 De tre kronikforfattere efterlyser - leg og æstetiske oplevelser som centrale didaktiske tilgange i en moderne, vedkommende og motiverende naturfagsundervisning. Blandt flere konkrete eksempler nævner de også ”fortællinger og imaginære rejser i rum og tid” Det var jo netop den mundtlige fortælling og den konkrete anskuelse, som var en hel central undervisningsform, dengang i ”gamle dage” da naturfaget blev kaldt naturhistorie og ikke som nu Natur/Teknologi
Lær dine børn at lytte indad Børn lærer at lytte indad når du fortæller historier, læser højt eller lytter til historier sammen med dem. Børn kan lytte indad, når de glemmer at snakke og forstyrre sig selv og hinanden.
Fortæl historier om barndommens kæledyr Sådan øver du visualisering med dine børn med mundtlig historiefortælling
Erindringen er vejen til levende mundtlig fortælling Sanseskanning er en metode, som jeg bruger til at åbne og udfolde de erindringer, som gør mine historier levende og vitale. Det handler om at skabe indre forestillingsbilleder og finde netop de ord og den beskrivelser, som hjælper børnene med at forestille sig det, som jeg fortæller dem. Prøv denne øvelse på dig selv, så er du måske på sporet. Måske kan sanseskanning også anvendes i din undervisning i en tilpasset form efter børnenes alder og erfaring.
Fortæl din yndlings billedbog for de mindste elever Sådan blev min yndlings billedbog ”Cykelmyggen Egon” til levende mundtlig fortælling ved sommerfortællinger for børn på Odense Hovedbibliotek i sommeren 2019
